Kundeservicemedarbejder til Hjertestarter-Netværket

København, Danmark

Om Os
Vi er callcenteret bag Hjertestarter–Netværket, som TrygFonden står bag, og vi sørger for hver dag at registrere og opdatere oplysninger om de over 20.500 hjertestartere i hele Danmark. Funktionen er vigtig, da vi er med til at sikre, at der altid er en tilgængelig hjertestarter i nærheden, hvis nogen får hjertestop.

Vi har gennem de seneste år oplevet en rivende udvikling i Hjertestarter-Netværket. Derfor søger vi nu endnu en kollega, der vil bidrage til vores lille team, hvor det at gå på arbejde er vigtigt på en helt anden måde end mange andre steder. Vi er nemlig med til at redde liv og det gør vi, fordi sagen er vigtig for hver og en af os.

Vi søger dig, der brænder for Hjertestarter-Netværket lige så meget, som vi gør, og som kan yde den bedst mulige service til ejerne af hjertestartere landet over.

Dine arbejdsopgaver vil være:

  • Telefonisk support og service af virksomheder, foreninger og enkeltpersoner
  • Vedligeholdelse af stamdata på hjertestarter.dk
  • Medvirke ved optimering af arbejdsgange
  • andre administrative opgaver

Vi håber på, at:

  • Du brænder for at være med til at gøre en forskel som deltager i et livgivende projekt
  • Du er velformuleret og kan kommunikere med alle type mennesker
  • Du forstår, at kvalitet og effektivitet er lig med et godt resultat
  • Du har flere års erfaring med support og service via telefon og mail
  • Du er bruger af Excel og har et generelt godt IT-kendskab gerne Office365

Vi tilbyder dig:

  • Nærværende og modne kollegaer
  • Tæt sparring med de andre kollegaer i teamet
  • Mulighed for at medvirke aktivt i den fortsatte udvikling af Hjertestarter-Netværket
  • Godt arbejdsmiljø i en seriøs, uformel og personlig virksomhed beliggende i Valby
  • Mulighed for hjemmearbejdsdage

Der er tale om en fast stilling i et uformelt miljø, hvor der er plads til at være et menneske i hverdagen. Vi ønsker os en medarbejder, der har lyst til at arbejde ca. 30 timer, men er du den helt rigtige, kan andet timetal aftales ligesom der vil være mulighed for fleksibilitet i arbejdsplanen.

Du kan læse mere om netværket via følgende link: https://hjertestarter.dk/

Om rekrutteringsprocessen

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Moving Talent, som varetager rekrutteringsprocessen for Dialogue One. Du kan henvende dig fortroligt til rekrutteringskonsulent Stine Rasmussen på telefon 2972 5683 eller mail stine@movingtalent.eu for en dialog om mulighederne. Dine oplysninger deles ikke med Dialogue One uden din accept.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er d. 18. juli 2021, men vi opfordrer dig til at søge stillingen med det samme, da vi løbende indkalder til samtaler for at besætte stillingen hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ønskede kompetencer

Når du ansøger dette job, vil du blive bedt om at tage stilling til følgende:
  • Erfaring med kundeservice

Din Rekruteringskonsulent

Stine Rasmussen

Rekrutteringskonsulent